En fototour til Krakow og Auschwitz
En fototour til Krakow og Auschwitz, en oplevelse jeg aldrig glemmer. Som fotograf har jeg altid gerne ville fortælle en historie med mit kamera. Hvordan kan man skabe billeder fra et sted, der kun rummer uforståelig, ubeskrivelig ondskab og en daglig kamp for overlevelse.
Hvordan kan visse mennesker udøve så iskold og beregnende forøg, på udrydde af et helt folkefærd. Det går langt forbi min opvækst og livsfilosofi.
Den maskinelle kreaturlignende funktion Auschwitz rolle var, er uden diskussion noget, der ALDRIG igen må ske i menneskets historie.
Ved indgangen til Auschwitz står der:
“Den, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den”.
Det opsummerer meget godt den stemning og følelse jeg prøver at få frem i mine billeder fra en foto tur til Auschwitz ved Krakow i Polen.
Kuldegysning og tårer
For mig var det ikke de ensformige militær-agtige barakker i Auschwitz lejeren, der satte sig på nethinden. Heller ikke de mange kilometer tykke pigtråd, der rammer KZ-lejeren ind. Det var da jeg satte mine ben ind i kammeret hvor de omkring 900.000 mennesker af de 1.1 million mennesker der døde i Auschwitz blev brændt i gasovne i den kolde beton klods midt i lejren.
Et rum jeg måtte gå ud fra mere end 5 gange for lige at mærke at livet stadig var “normalt” omkring mig inden jeg igen forsøgte på min måde at dokumentere den følelse af umenneskelighed stedet rummede.
Jeg må erkende at jeg undervejs fik både kuldegysning og fældede en tåre ved tanken om hvor bange en mor eller en far må have følt sig. Stående nøgen i et af disse kamre og kramme sit barn eller børn indtil sig mens gassen spredte sig langsomt i rummet.
Sonderkommando
Sonderkommando var en betegnelse anvendt af SS om de grupper af jødiske fanger, der blev tvunget til at arbejde for tyskerne i tilintetgørelseslejrene under 2. verdenskrig. Sonderkommandoerne udførte således en vigtig opgave i nazisternes mission, Endlösung der Judenfrage.
Jeg har inden jeg besøgte stedet set flere dokumentarer om stedet. Men ingen satte sig så hårdt i mig, som dokumentaren:
“Auschwitz: The Nazis And The Final Solution“.
Her fortalte flere af de overlevende frygtelige fortællinger fra KZ-lejeren. En af disse fortællinger var faktisk fra en af de overlevende i netop disse Sonderkommandos.
Han fortalte om de gange han havde stået udenfor gaskammeret og hørt de mange skrig når gassen blev sluppet ind i rummet med de grædende kvinder, mænd og børn. Hvordan skrigene i starten var højlydte og utrolig angste. For efter kort tid at blive til en stille hvisken eller mumlen og derefter dyb tavshed.
Han beskrev også når de åbnede døren til kammeret kunne man se døde mødre, stående blå i huden og kramme deres elskede børn indtil sig med et desperat ansigtsudtryk. Hvor de herefter blev brændt i gasovnene i Auschwitz.
Han fortalte også at man flere steder på væggene kunne se neglespor og blod efter personer der desperate havde forsøgt at kæmpe sig ud af gaskammeret i et forsøg på overlevelse.
Dokumentarisk fotografisk terapi
For denne halvgamle fotograf var dette endt som en form for dokumentarisk fotografisk terapi, Efter mange år med en nysgerrighed på 2.verdenskrig og historien i sin helhed.
De grumme beretninger om SS og nazismen og ikke mindst drab på mere end 6 millioner Jøder, måtte jeg opleve dette sted på egen hånd. Det tog mig mange år at samle modet til at tage turen til stedet. Det er lykkes, og jeg fortryder det aldrig.
Men jeg ved også at det slogan der nævnes i starten er noget jeg kun kan være 100% enig i. Alle mennesker bør opleve og se Auschwitz. På den måde ved vi hvor grum menneskets historie er. Og den derfor ALDRIG må gentage sig.
Mine billeder er kun mit simple forsøg på at skildre min personlige oplevelse af dette sted. Et sted, der til al evighed bør være noget, alle mennesker skal skamme sig over nogensinde kunne finde sted. Både de som udførte grusomhederne. Men ligeså meget de som kiggede væk og lod som om det ikke foregik.
Fakta om Auschwitz
- Døde: 1.1 millioner (anslået)
- Befriet: Af Sovjetunionen den 27. januar 1945
- Indsatte: Hovedsagelig jøder, polakker, romaer og sovjetiske soldater
Det hele kan rundes af med et stærkt citat jeg mener bør præge menneskets tankegang, så dette aldrig igen kan forekomme:
“For evil to flourish, it only requires good men to do nothing.” — Simon Wiesenthal
Fik også læst: