Foto Locations

Super spændende foto-locations i Danmark til fotografering af fede billeder og muligheder for fælles fotooplevelser.

I Danmark har vi et hav af skønne lokationer, der er perfekte til mange former for fotografi. Er man til sol vand og strand findes der bunkevis af den slags. Er du til ødelagte steder, forladte steder eller smadrede bygninger er der desværre ikke meget af den slags i Danmark. De steder, der rigtig fede bliver ofte revet ned ret hurtigt idag på grund af fare for uheld. Det er dog lykkes mig igennem tiden at finde nogle spændende steder til at lave fotokunst på diverse foto-locationer i Danmark. Herunder har jeg skrevet lidt om de steder jeg har været heldig at fotografere på.

Briketfabrikken Kaas

I Nordjylland ved byen Kaas ligger der en gammel Briketfabrik. Jeg ved ikke om den stadig er tilgængelig eller findes mere. Men her er der ihvertfald muligheder for at skabe fotokunstneriske billeder. Der er dog nogle snothvalpe, der har sprayet stedet godt til med grafitti sidst jeg var der. Men med lidt øvelse i photoshoppen burde det være muligt at fjerne det værste graffitti fra billederne. Bestemt en af mine favorit foto-locations i Danmark. Den rødhårede model er Eline Svendsen. Den blonde kan jeg desværre ikke huske navnet på mere.

Det fede ved briketfabrikken er de gamle rustikke vægge.

Moesgaard museum

Moesgaard museum ved Aarhus har super mange skønne og rustikke områder til kreativ fotografering. Dette foto er taget start Oktober måned hvor bladene næsten lige er smuttet af træerne. Jeg cyklede en tur en dag og havde mit kamera over skulderen. Turen gik til Moesgaard museum og her fandt jeg lidt forskelligt jeg kunne have lidt sjov med. Moesgaard er helt klart et af de foto-locations jeg gerne vil anbefale til foto entusiaster. 

Bag den gamle del af Moesgaard står dette gamle hus. 

Nordkraft Aalborg

Nordkraft Aalborg stod i flere år tom og var man tynd nok, kunne man lige klemme sig igennem en afspærring der hang med en gammel kæde og en hængelås. Nordkraft Aalborg var en fantastisk foto-location. Den er idag blevet lavet om til et moderne spillested. Jeg har faktisk ikke være inde i den siden disse fotos blev skudt. Aner ikke om det gamle loftrum stadig har noget af den fantastiske atmosfære jeg oplevede her. Omgivet af støvm rust, stank og duelort havde jeg en hel dag med den skønne fotomodel Sanne Van Der Vende. Hende har brugt i flere af mine billeder.

Nordkraft Aalborg

Bag den gamle del af Moesgaard står dette gamle hus. 

Blåvands Huk

Blåvands Huk har masser af scenarier som dette. Kan du godt lide at gå ture langs stranden eller i klitterne ved Blåvandshuk, så bør du opleve mange smukke scenarier ala dette. Skyen er selvfølgelig dramatiseret en del i Photoshop. Billedet har også fået et vintage filter i Lightroom. Blåvands Huk er bestemt et af de foto-locations jeg elsker at lave fotokunst. Der er så mange muligheder.

Naturen og stilheden ved Blåvandshuk er unik!

Skallingen

Skallingen i Vestjylland er også en af de steder jeg har brugt rigtig meget når jeg har lavet fotokunst. Landsskabet forandre sig rigtig meget i løbet af årstiderne. Så skal man prøve at lave “de 4 årstider” serie, er Skallingen bestemt et godt bud til dette. Da jeg startede med at fotografere ved Skallingen var vejene meget smadret og der stod gamle telefonpæle af træ, der var helt blæst i stykker af den hårde vestenvind. Det er nu længe siden jeg har været, derude, så ved faktisk ikke hvordan området har udviklet sig.

Lokationen er Skallingen! Træet er dog sat ind i billedet.

Marbæk

Endnu en lokation i Esbjerg er fantastisk. Området I Esbjerg i udkanten af den lille By Hjerting, ligger Marbæk området. Det er for de fleste nok kendt, for de flotte lyngmarker og selvfølgelig det hyggelige Marbækgård. Efter den store storm i December 1999 kaldet “Decemberorkanen“, var Marbæks mange skovområder alvorligt ramt af områder med åbne områder med masser af væltede træer. Efter lidt photoshop leg, lykkedes det at lave lidt dramatik i billedet.

Det fede ved briketfabrikken er de gamle rustikke vægge.

Vejers strand

Endnu engang er Vestjylland på landkortet. Denne gang er det området omkring Vejers strand. Render man rundt derude når den velkendte vestenvind blæser tæt på orkanstyrke, så får man en masse sand hvirvlet op foran kameraet. Det skaber nogle fotos med en slags “hinde” foran obejektivet. De flade sandstrande gør det også let bagefter at tilsætte lidt tunge himler i photoshop, hvis du ikke er så heldig de også er tilstede på dagen.

Det fede ved briketfabrikken er de gamle rustikke vægge.

Flere foto-locations

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste fotograf i Danmark, der har fundet skønne steder til at lave kreativ fotografi. Ta et klik over på denne side og se flere foto-locations. Derudover er, der nogle venlige mennesker, der på Google maps har sat nogle spændende foto lokationer ind. Ta også et klik på kortet:

Vil du gerne se mere?

You want to no more?

Der er lidt mere i skuffen til dig hvis du gider læse videre. Så kan du klikke løs på siderne herunder!

Fotokunsten

Fotokunsten har og vil altid følge mig. Jeg har desværre ikke den samme tid til fotokunsten pt da jeg er blevet far. Men jeg vender da tilbage igen når tiden tillader der.

Alt om foto

Læs en artikel om mig på Alt om foto. Jeg har igennem tiden været heldig og været interviewet i flere forskellige spændende fotomagasiner.

ArtStation

Der findes en masse fede online fotoforums efterhånden. Personligt er jeg selv vild med 500px.com og så ArtStation. 

GALLERIET

Jeg skal have opdateret galleriet snart. Men tiden flyver desværre afsted og med børn, familie, job og venner, der skal passes er det svært at nå det hele.

MIN BLOG

Du er selvfølgelig mere end velkommen til at læse og dele mine indlæg på min personlige blog.

Dansk fotokunst

Dansk fotokunst: En dybdegående udforskning af traditioner, kunstnere og kreative strømninger Historien bag dansk fotokunst Dansk...

INFO